Den næste landsby, som vi skal overnatte i, er beboet af Dao-stammen (udtales Zao). De er ikke meget for at blive fotograferet, men hvis det sker på lang afstand går det lige.

Deres huse står direkte på jorden og har intet gulv. Ildstedet er i midten af huset og der er intet røghul i taget, fordi det regner så meget og fordi røgen hjælper med at holde myggene ude, så der er meget tilrøget inde i husene.

Dao-stammen kan kendes på at kvinderne har nogle store røde hovedbeklædninger.

Mændene fra denne by går på jagt med armbrøster!